Folkene bag baren

Thomas "The Musician"

Thomas har været med os næsten helt fra starten, altså fra vores side af baren. Han kom dog allerede i butikken fra vi åbnede og frekventerede baren i en sådan grad at vi endte med at betale ham for at komme.

Når Thomas ikke står i baren kan han findes rundt om i landet på de små scener. Thomas spiller nemlig guitar for Americana bandet Baby Did a Bad Thing.

Thomas specialområde er naturvin men har godt styr på hele vores vinkort.

Tobias "Øboeren"

Tobias har solgt vin til tyske turister i årevis på Fanø, hvor han også er født og opvokset. Øboer kan være lidt sære, særligt når de kommer til storbyer som Århus, men vi synes selv at vi har fået ham integreret meget godt.

Tobias har en god all-round viden om vin, så hold dig ikke tilbage med spørgsmål.

Alina "Russeren"

Alina har arbejdet på en lang række 4 & 5 stjernede hoteller rundt om i verdenen inden hun fandt sig til rette hos os. Derfor er serviceniveauet også i en klasse for sig. Udover russisk, engelsk og italiensk, kan Alina selvfølgelig tale dansk. Det er dog kun et lille år siden at hun startede på dansk, så lidt hjælp skal hun have ind imellem.

Alina er en god all-round vinkender men er klart mest til konventionelle vine.

Camilla "Grøn"

Camilla er vores nyeste og yngste bartender men trods sin unge alder er hun ikke helt grøn. Hun har turneret Europa rundt på diverse vingårde og har derfor en god basis viden.

Camillas specialområde er klassisk europæisk, men særligt Barolo er hun god til og glad for.

Martin "Chefen"

Martin er manden bag det hele. Fik idéen på en vintur til Bourgogne og ikke senere end han var kommet hjem, var arbejdet allerede i gang for at skabe Århus hyggeligste vinbar med petanquebaner.

Martin har siden sin tid hos Restaurant Friheden haft stor interesse for vin og har både haft flere vinklubber og rejst rundt i Europa for at besøge vingårde.

Martin udvælger vinene på hylderne og han har derfor indgående kendskab til dem, så spørg bare løs.

Bartender Tomi

Tomi er vores nyeste mand men han er ikke helt ny i branchen. Han har arbejdet i flere vinbutikker og barer rundtomkring i det jyske, så hvis han virker bekendt, er det muligvis derfor.

Tomi er en garvet cocktail-maker men har naturligvis forstand på vin.

Se vores anmeldelser fra glade kunder