fbpx

Service og vejledning findes endnu

kom forbi vinbutikken og få hjælp til at finde den helt rigtige vin

hvilke vine kan vi selv lide?

Vi er kontant nysgerrige på at lære vinens verden bedre at kende, hvilket afspejler sig i vores sortiment. Men vi har ikke glemt de store og bedre kendte vine. Det kan være rigtig svært at sammensætte det helt rigtige sortiment, når man som os holder rigtig meget af mange forskellige vine.

I mellem vores vine finder man de kendte og klassiske vine som rød og hvid Bourgogne, Barolo og Barbaresco fra Piemonte, Amarone og Ripasso fra Veneto, Champagne, tysk Riesling, store amerikanske vine fra Napa Valley, skarpe Pinot Noir fra New Zealand, sol vine fra Australien og meget, meget mere.

Vi prøver hele tiden af finde sjove vine, som kan være med til at overraske. Det er muligt, man har smagt vin fra Californien, men har man smagt vine fra staten Idaho? Det kan også være, man synes godt om vine fra Sydamerika, men hvordan smager vine fra Uruguay eller måske Brasilien egentlig?

Vores udvalg af vine i butikken vil derfor variere, så kom forbi og spørg ind til, hvad vi har på hylderne. Vi vil elske, hvis du tør at være lige så nysgerrig som os.

Naturvin

Men vores nysgerrighed stopper ikke her. Vi har også et stort udvalg af naturvine, som er et område der virkelig deler vandene. Hvor nogle kun drikker naturvine, vil andre slet ikke have noget med det at gøre.

Vi er ikke så fanatiske, at vi kun holder os til en drue eller en type vin. Vi drikker det vin, som vi synes smager godt og giver os en god og spændende oplevelse – det kan naturvin! Man kan finde nogle helt nye smagsnuancer i naturvin, som man ikke finder i de mere klassisk producerede vine.

vinhuse i vin & Petanque

Vi har et tæt samarbejde med flere af vores vinhuse. Vores vine er en blanding af vine vi selv importerer og vine vi køber ved forskellige danske vinimportører. Se et lille udvalg her og kig endelig forbi for mere info om de enkelte vinhuse.