Wagram er et af Østrigs 16 vindistrikter, beliggende i den Nordøstlige del af landet ved floden Danube, ikke langt fra Wien. Forholdene byder her på rig og nærende mineral komposition i jorden og masser af løsjord i op til tyve meters højde. Småstenene i løsjorden gør, at jorden er i stand til at bevare vandet i jorden længe, hvilket giver vinstokkene mulighed for at danne lange og tykke rødder, til trods for den sparsomme mængde regn i området. Disse forhold er ideelle for landets mest kendte drue, grüner veltliner, som giver karakteristisk cremede og fyldige hvidvine, og som udgør 50 procent af vinproduktionen i området. Den næst mest dyrkede drue, zweigelt, har haft et lidt blakket ry som værende en drue der var nem, men ikke nødvendigvis god, at lave rødvin af.
Zweigelt bruges primært til lettere rødvine, som kan minde om pinot noir eller spätbugunder, den er bare lettere at arbejde med. Men hvis man lægger gode kræfter i arbejdet med druen, kan man lave rigtig gode vine med den, og den er også ved at vinde frem igen. Den klassisk kendetegnende drue for området er roter veltliner, som hverken er rød (som ellers ofte antages ud fra navnet) eller genetisk beslægtet med grüner veltliner. Den bruges til mere krydrede hvidvine med en frisk syre. Distriktet er også kendt for at producere is-vin – vin lavet på druer som først høstes og presses efter at have stået i minus grader, og som giver søde, næsten dessertagtige vine.
I byen Großriedenthal i Wagram distriktet ligger vingården Eschenhof Holzer. Her skaber den innovative vinskaber Arnold Holzer sine kreative og lækre vine. Navnet ”Eschenhof” kommer fra egetræerne, som både findes foran selve vingården og foran den gamle kælder, hvor rødvinene opbevares. Arnold er 5. generation af vin-skabere på gården, som tidligere har været en del af et blandet landbrug. Han har fra en helt ung alder været med i arbejdet på vingården og tilegnet sig viden om alle aspekter af vindyrkning og vinproduktion. I en alder af 23 år overtog han vingården fra sine forældre i 2010, mens Arnolds bror overtog den resterende del af agerbruget. Efter overtagelsen ændrede han strategien og mange elementer af produktionen, blandt andet ved at sørge for at alle vine fik en særlig og distinkt karakter.