Passioneret vinbutik i hjertet af Århus

Kom forbi vinbutikken og få hjælp til at finde den helt rigtige vin til din anledning!

Vores udvalg

Vores udvalg er stort og konstant i forandring, fordi vi er nysgerrige på vin og ikke er fastlåst til bestemte områder, druer eller dyrkningsmetoder. Vi smager årligt flere tusinde vine for at finde frem til de helt rigtige at have på hylderne. Vores eneste problem er at vi skal prøve at begrænse os, hvilket er svært i vinens forunderlige verden.

Vi har både klassiske vine som Barolo og Barbaresco fra Piemonte, Valpolicella og Amarone fra Veneto, Cabernet & Merlot fra Bordeaux, GMS blends fra Rhone, men også ny-klassikere som Zinfandel fra Californien, Pinot Noir fra Oregon, Sauvignon Blanc fra New Zealand, Shiraz fra Australien osv.

 

Men vi har også en lang række nye og spændende vine fra mindre kendte områder og sjældne druesorter. Vi har blandt andet orangevin fra Slovenien, stille vin fra Champagne, Pét nat på patentflasker, vine lavet på 18 forskellige druesorter og meget meget andet.

Så hvad end du er til klassikere eller det helt skøre, har vi sikkert noget til dig.

Vinkort

Selvom vi prøver at begrænse os, har vi stadig mere end 300 forskellige vine på hylderne. Dette kan virke overvældende og gøre det svært at vælge den helt rigtige vin. Vi forstår godt, at det store udvalg kan være forvirrende for nogle. Derfor står vores dygtige personale altid til rådighed og vejleder gerne om de mange forskellige vine.

Uanset om du skal bruge en vin til anden, bøffen, sushi eller fredagshygge, er vi sikre på, at du kan få et godt råd med på vejen. Vores personale har stor passion for vin og elsker at dele deres viden og vi vil gerne være din fortrukne vinhandler i Århus, hvor service altid kommer først! De kan hjælpe med at finde den helt rette vin til netop dit formål og smag – om det så er en fyldig rødvin til bøf eller en frisk hvidvin til sushi.

Vores online vinkort giver et overblik over en lille del af vores vinudvalg, men da nye vine konstant ankommer og vi ofte skifter ud, kan listen ikke holdes 100% opdateret. Derfor opfordrer vi altid til at kigge ind i butikken, hvor du kan se det fulde udvalg. Her kan du også høre mere om vores mange spændende pakketilbud og vinarrangementer, som vi jævnligt afholder i vores smukke lokaler i Østergade.

Vi afholder smagninger og temaaftener flere gange om året. Her guider vores erfarne personale gennem udvalgte vine, fortæller anekdoter om vinmarkerne og besvarer alle de spørgsmål, du måtte have. Det er hyggelige og uformelle arrangementer, hvor du sammen med andre vinelskere kan lære mere om denne fantastiske drik.

vinhuse i vin & Petanque

Hos Vin & Petanque vægter vi vores tætte samarbejde med vinhusene højt. Vi har gennem årene opbygget stærke relationer til både mindre familieejede vingårde og større anerkendte vinhuse. Vores store udvalg er en varieret blanding af vine, som vi selv importerer direkte fra producenterne rundt om i verden, samt nøje udvalgte vine indkøbt gennem erfarne danske vinimportører.

Blandt disse er den piemontesiske producent Cascina Castlet, hvis familie har været bosat i området siden 1198. Deres dybe rødder i dette enestående område, optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, påvirker i høj grad deres måde at dyrke vin på, som gøres ved minimal påvirkning af natur og miljø. De står også bag genskabelsen og udbredelsen af en stor set uddød druesort, nemlig Uvalino. Vi er pt. det eneste sted i landet, hvor denne sjældne drue kan smages i sin rene form.

Fra den anden ende af verden, finder man en af vores mest populære og bedst sælgende producenter, Koenig Vineyards, der trods hvad navnet antyder, hører hjemme i Idaho, USA. De imponerer med deres bombastiske vine, som man kender amerikanske vine, men modsat så mange andre har Koenig Vineyards en enestående evne til at holde deres vine på den rigtige side af det vulgære. De formår altid at balancere de fyldige vine med friskhed, nerve og elegance.

Disse er blot nogle enkelte eksempler på de mange kvalitetsbevidste vinhuse, som vi samarbejder med. Uanset din smag og præference er vi sikre på, at du kan finde spændende vine her hos os. Du er altid velkommen til at kigge forbi vores hyggelige vinbar og tale med vores personale, som gerne deler ud af deres viden om vores mange vinhuse. Vi byder gerne på en smagsprøve og fortæller mere om historien bag de enkelte vine.

Du er altid velkommen til at kigge forbi Vin & Petanque for mere info om de enkelte vinhuse.

Se vores anmeldelser fra glade kunder

En passioneret vinbutik midt i Århus

I vores hyggelige vinbutik midt i Århus byder vi på mere end 300 forskellige kvalitetsvine fra både den gamle og den nye vinverden. Vores centralt beliggende butik ligger i Østergade, kun få minutters gang fra Domkirken og Store Torv. Mere centralt finder du sjældent en vinbutik i Århus.

Uanset om du leder efter en frugtig, let drikkelig hverdagsvin eller en kompleks og karakterfuld weekend-vin, er du sikker på at finde noget i din smags- og prisklasse her. Vores sortiment skifter løbende, så du finder ofte nyheder, samtidig med at vi beholder de gamle klassikere. Derudover får vi også nye vinhuse ind en gang imellem, så der er altid mulighed for at prøve noget nyt.

 

Bag disken står vores passionerede vineksperter, som altid er klar på en vinsnak og til at give kompetent vejledning ud fra netop dine ønsker og behov. De kan forklare alle detaljerne om vores mange forskellige vine, fra de klassiske franske til spændende ny verden-vine.

I vores kombinerede vinbutik og vinbar har vi skabt et uformelt og afslappet miljø, hvor alle er velkomne til at slappe af med et glas vin efter en lang dag eller mødes med vennerne over et af vores mange arrangementer. Om sommeren kan du nyde vinen på vores hyggelige gårdhave med petanque-bane.

Kom indenfor i varmen og lad dig inspirere af vores store udvalg af kvalitetsvine. Vi elsker at dele vores passion for vin og ser frem til at byde dig velkommen i vores vinbutik i hjertet af Århus!