Arnold Holzer om at være vinbode i Østrig under Corona krisen

Wagram er et af Østrigs 16 vindistrikter, beliggende i den Nordøstlige del af landet ved floden Danube, ikke langt fra Wien. Forholdene byder her på rig og nærende mineral komposition i jorden og masser af løsjord i op til tyve meters højde. Småstenene i løsjorden gør, at jorden er i stand til at bevare vandet i jorden længe, hvilket giver vinstokkene mulighed for at danne lange og tykke rødder, til trods for den sparsomme mængde regn i området. Disse forhold er ideelle for landets mest kendte drue, grüner veltliner, som giver karakteristisk cremede og fyldige hvidvine, og som udgør 50 procent af vinproduktionen i området. Den næst mest dyrkede drue, zweigelt, har haft et lidt blakket ry som værende en drue der var nem, men ikke nødvendigvis god, at lave rødvin af.

Zweigelt bruges primært til lettere rødvine, som kan minde om pinot noir eller spätbugunder, den er bare lettere at arbejde med. Men hvis man lægger gode kræfter i arbejdet med druen, kan man lave rigtig gode vine med den, og den er også ved at vinde frem igen. Den klassisk kendetegnende drue for området er roter veltliner, som hverken er rød (som ellers ofte antages ud fra navnet) eller genetisk beslægtet med grüner veltliner. Den bruges til mere krydrede hvidvine med en frisk syre. Distriktet er også kendt for at producere is-vin – vin lavet på druer som først høstes og presses efter at have stået i minus grader, og som giver søde, næsten dessertagtige vine.

I byen Großriedenthal i Wagram distriktet ligger vingården Eschenhof Holzer. Her skaber den innovative vinskaber Arnold Holzer sine kreative og lækre vine. Navnet ”Eschenhof” kommer fra egetræerne, som både findes foran selve vingården og foran den gamle kælder, hvor rødvinene opbevares. Arnold er 5. generation af vin-skabere på gården, som tidligere har været en del af et blandet landbrug. Han har fra en helt ung alder været med i arbejdet på vingården og tilegnet sig viden om alle aspekter af vindyrkning og vinproduktion. I en alder af 23 år overtog han vingården fra sine forældre i 2010, mens Arnolds bror overtog den resterende del af agerbruget. Efter overtagelsen ændrede han strategien og mange elementer af produktionen, blandt andet ved at sørge for at alle vine fik en særlig og distinkt karakter.

Under tidligere generationer var roter veltliner den primære drue på gården, men produktionen blev ændret til primært at fokusere på grüner veltliner mens Arnolds far bestyrede gården. Arnold og andre Østrigske vinbønder fra den yngre generation forsøger dog at holde fast i fortsat at dyrke områdets klassiske roter veltliner. Arnolds vision er både at kunne levere den klassiske så vel som den overraskende og exceptionelle grüner veltliner. Den klassiske er især den Østrigerne selv drikker, mens hans naturvine bedre kan eksporteres. Udover grüner veltliner og roter veltliner dyrker Arnold også riesling – verdens bedste drue mener han, da der næsten ikke er grænser for hvad man kan gøre med den rent kreativt.

Lige nu, under corona-krisen, er Arnold selvfølgelig presset ligesom alle andre er det. Østrig er hårdest ramt i Tyrol og skisportsområderne, og landet er ligesom Danmark foreløbigt lukket ned til efter påske. Men han er også optimistisk. Da han overtog gården var den dårligt drevet økonomisk, så han har erfaring med at banke forretningen op fra bunden. Han havde godt nok håbet på at tidpunktet nu var kommet til at han skulle rejse og se verden og handle med vin globalt, men han er også parat til at lægge sig i selen og arbejde det hele op igen. Det er jo hjerteblod. I modsætning til mange andre østrigske vinbønder eksporterer Arnold det meste af sin omsætning uden for Østrigs grænser, hvilket selvfølgelig også giver lidt ekstra udfordringer i øjeblikket. Lige nu har han omkring 180.000 liter vin i kælderen, og det er – trods alt – mere end hvad han selv kan drikke. Da vin jo er en luksusvare og mange af kunderne er restauranter og barer som ikke er åbne i øjeblikket, er den største udfordring selvfølgelig økonomisk. Han forudser desværre at de større vinerier vil blive større, og mange af de mindre vil være nødt til at lukke. Han har to medarbejdere på fuldtid, en østriger og en tysker, hvilket også gør situationen anderledes end mange andre vinbønder, som typisk har østeuropæiske sæsonarbejdere. Arnold og hans to medarbejdere får tiden til at går med de alle de ekstra ting som ellers bliver udskudt og på at gøre klar til høsten. Vi har haft et tidligt forår men nu er det blevet koldere igen, så de går bare og venter på at tiden bliver inde til at høste. Han regner ikke med, at folks vin-vaner ændrer sig synderligt når vi kommer ud på den anden side, men at de stadig foretrække lokale vine i samme stilarter som tidligere. Arnolds egen produktion vil altså ikke ændre sig – han producerer de vine han godt selv kan lide og som han synes er interessante. Han er lige nu ved at omlægge hele produktionen til økologi, og den proces vil fortsætte som planlagt.

Hvis man spørger Arnold hvad den bedste vin er, svarer han, at der altid er den rette vin til den rette anledning. Det kommer an på humøret, og på om den skal drikkes til mad og i så fald hvilken mad. Han vil gerne selv lave så forskellige vine som muligt, fordi han elsker alle vinretninger, og gerne vil blive ved med at udfordre sig selv. Og hvad så med isolation og vin-vaner? På den ene side går folk ikke på restauranter og barer, og på den anden side virker det til at folk drikker mere vin derhjemme end normalt. Mange køber dog vin i supermarkedet, og selvom det i Østrig oftest er Østrigsk vin, så er det sjældent fra lokale vingårde. Arnold har hidtil ikke haft udsalg direkte fra gården, men overvejer at begynde på det nu – selvfølgelig stadig på sikker afstand af kunderne. Spørger man hvilke vine Arnold selv ville tage med sig i isolation, er svaret enkelt: Han ville tage knastør riesling fra Mosel med sig. Og så sin egen orange naturvin lavet på roter veltliner, som er hans personlige favorit.

Støt både Arnold og Vin & Petanque ved at købe hans vin ved at klikke her